MICHAEL FALCH/// – solo på Bygningen
21. marts 2019 KL. 20:00
Forsalg: 335,- kr. + gebyr
Arrangør:
Musikforeningen Bygningen
KØB BILLET >

MICHAEL FALCH – solo på Bygningen

I foråret 2019 tager Michael Falch igen ene mand på en af sine intime, akustiske soloturnéer og rammer Musikforeningen Bygningen torsdag den 21. marts 2019.

 

Den 61- årige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i 2017 – udgaven af seersuccesen Toppen af Poppen. Han udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, og han var på en totalt udsolgt solotur foråret 2018.

 

Efter en elektrisk festivalsommer 2018, der vil blive hans mest omfattende siden MALURT, varierer Falchen så igen sit udtryk i 2019 med en række af de solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.

 

En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat – Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.

 

Hr. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

 

Arrangementet foregår på Teaterbygningen i Køge.

 

21. marts 2019 KL. 20:00
Forsalg: 335,- kr. + gebyr
Arrangør:
Musikforeningen Bygningen
KØB BILLET >
DET SKER PÅ TEATERBYGNINGEN
SE ALLE ARRANGEMENTER >
Vigtige datoer i 2019: "Så Syng Da, Køge!" - vi synger efter højskolesangbogen fra 13.00 - 15.00: 10. marts + 5. maj + 22. september + 1. december og BØRNEtimen - børnekultur med fællesspisning fra 16.30 - 18.15: 17. januar + 28. marts + 23. maj + 29. august + 21. november (tilmeldinger via teaterbygningen@koege.dk - navn og antal) Velkommen på TEATERBYGNINGEN!!