FOLKEMUSIKGRUPPEN TRIAS/// på Teaterbygningen
Entré 80 kr. i døren.
Arrangør:
Teaterbygningen

FOLKEMUSIKGRUPPEN TRIAS på Teaterbygningen

Fredag den 9. november kommer en af de unge folkemusikgrupper, Trias, på besøg på Teaterbygningen i Køge kl. 19.30.

 

Trias spiller både traditionelt materiale fra de gamle nedskrevne nodebøger og nyskrevet musik af bandets medlemmer. Den dygtige trio forstår at bearbejde spillemandsmelodierne på en nænsom og alligevel personlig måde, så ingen er i tvivl om, at Trias står med ét ben solidt i historien og ét ben i nutiden. Og selv om musikken piftes op med poppede harmonier, god energi og et råt swing, mister de ikke respekten for rødderne og de vil lede danserne sikkert gennem aftenen.

 

Et par anmeldere har udtrykt deres begejstring således:

"De har knækket koden til at gøre melodi til musik, som når man gør fond til sovs: tilsæt grundlæggende så lidt som muligt, men udelukkende gode sager – og krydr så, indtil det akkurat er tilstrækkeligt." (Michael Sommer)

 

"Folkene i Trias er ikke bare nogle af de heftigste unge musikere vi har indenfor den traditionelle danske musik. Deres intense, smukke og til tider næsten spindelvævsfine musik tager nok sit udgangspunkt i det helt nære liv, men med flotte og fejende afstikkere til de åbne kyster, hvor blæsten smager af hav og der bliver højt til loftet. Hjertespil med stof til eftertanke." (Morten Alfred Høirup).

 

Trias består af Christoffer Dam på violin, Jonas Kongsted på violin og Rasmus Nielsen på violin/klaver.

 

Arrangementet på Teaterbygningen starter som sædvanligt med spillemandsforeningens store Fællesorkester kl. 19.30, og efter en halv time tager aftenens gæsteorkester over.

 

Entré 80 kr. i døren.
Arrangør:
Teaterbygningen
DET SKER PÅ TEATERBYGNINGEN
SE ALLE ARRANGEMENTER >
Kom så de sidste! Tilmelding på teaterbygningen@koege.dk 🍽🙌🥕👇🥦
FORÆLDRE OG BEDSTEFORÆLDRE!!! Kom til FAMILIEYOGA og derefter fællesspisning - ALLE kan være med🍽❣️🙌 Tilmelding på mail til Teaterbygningen@koege.dk, så vi ved hvor mange vi bliver🥦 Det koster 100 kr pr familie at deltage, som betales i døren på dagen. Vi bestræber os på, at undgå madspild og man skal derfor skrive, hvor mange man er i familien på dagen☺️
Børnetimen//Familieyoga og fællesspisning