TEATERBYGNINGEN ER ÅBEN og afholder alle planlagte kulturarrangementer.

Læs mere

DERFOR ER TEATERBYGNINGEN STADIG ÅBEN

Vi følger Kulturministeriets gældende retningslinjer for kulturlivet, og derfor vil alle vores arrangementer fremover være siddende og med 1 m afstand mellem pladserne.

Teaterbygningen holder derfor stadig åbent og du kan besøge os og gøre brug af huset til vores arrangementer på både hverdage og i weekenden.

 

DU SKAL BÆRE MUNDBIND

Alle personer på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir ved besøg på Teaterbygningen. Kravet om mundbind gælder ikke når du sidder ned.
 

BILLETTER

Skulle der ske ændringer til en allerede købt billet eller booket plads, vil du blive kontaktet af billetudbyderen.
 

YDERLIGERE ORIENTERING

Er du fortsat i tvivl om, hvad COVID-19 betyder for dit arrangement eller dit besøg på Teaterbygningen, så læs mere om hvordan vi håndterer COVID-19 >

FOREDRAG MED PETER ØVIG:/// 'Min mor var besat'
Entre kr. 150,-. Bestil billet herunder.
Arrangør:
• FOF Køge Bugt
Foto: Simon Klein Knudsen / pressefoto fra gyldendal.dk

FOREDRAG MED PETER ØVIG: 'Min mor var besat'

FOF Køge Bugt og KøgeBibliotekerne præsenterer Peter Øvig på Teaterbygningen.

 

»Min mor var besat« er et stykke vigtig Danmarkshistorie om den generation af kvinder, der trods begavelse og store drømme blev husmødre før kvindekampen slog igennem, og om de børn der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel.

 

I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede Peter Øvig, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor.

 

Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat.

 

Hør ham i samtale med Esben Hansen, bibliotekar v. Køge Bibliotekerne, hvor han fortæller sin historie om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af de mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter.

 

Da han under sit arbejde med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, røg han selv ind i en alvorlig depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Efter syv elektrochok, havde han ændret syn på sin mor.

 

»Min mor var besat« er en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

 

Entre kr. 150,-. Bestil billet herunder.
Arrangør:
• FOF Køge Bugt
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN