JANSBERG, DAVIS & VINTHER/// spiller op til bal
Entré: 80,- kr.
Arrangør:
• Køge Spillemandsforening

JANSBERG, DAVIS & VINTHER spiller op til bal

Spillemandsmusik fra Thy, Himmerland, Vestjylland, Vejle og Horsens.

 

Fredag den 22. februar kl. 19.30 åbner Køge Spillemandsforening atter for dørene til et interessant arrangement for musikglade. Det foregår på Teaterbygningen, Bag Haverne 1 i Køge, lige ved Køge Station med gratis parkering efter kl. 18.

 

Henrik Jansberg, Christopher Davis Maack & Jesper Vinther stammer alle tre fra Jylland og har kendt hinanden i 25 år. Sammen spiller de musik fra Thy, Himmerland, Vestjylland, Vejle og Horsens.

 

Christoper Davis Maack begyndte at spille violin som 5-årig på Herning musikskole. Da han var 12 år, begyndte han at spille til folkedans, og han har siden været bidt af en gal spillemand. Siden han var 18 år, har han spillet dansk, irsk, bluegrass, jazz og klassisk med forskellige bands rundt om i verden, bl.a. i den danske gruppe ZAR.

 

Henrik Jansberg kommer fra Juelsminde i østjylland og har spillet violin siden han var 8 år gammel. Hans forældre var aktive folkedansere, og Henrik har fra starten folkemusikken, og i særdeleshed dansemusikken, tæt inde på livet. Jansberg har i mange år undervist unge violinister i Køge Musikskole.

 

Jesper Vinther er opvokset i Vejle og har fra barnsben været med til folkedans sammen med sine forældre. Han fik sin første harmonika som 9 årig og gik nogle år i Vejle musikskole og spillede samtidig med til dans.

 

Denne aften bliver der spillet både intime pardanse, festlige familiedanse og intense turdanse. Et gedigent bal, hvor taget letter, og musik og dans går op i en højere enhed.

 

Aftenen starter som sædvanlig med Køge Spillemandsforenings store Fællesorkestret som spiller den første halve time, hvorefter aftenens gæsteorkester tager over. Der er lagt op til en stor musikalsk oplevelse. Entré 80 kroner.

 

Et gedigent bal, hvor taget letter og musik og dans går op i en højere enhed.

 
Arrangementet er støttet af Køge Kommune og Statens Kunstfond.
 

Entré: 80,- kr.
Arrangør:
• Køge Spillemandsforening
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN
Se alle arrangementer >

SÅ SYNG DA, KØGE med borgmester Marie Stærke

Syng med fra højskolesangbogen – 5. maj!

Teaterbygningen åbner dørene søndag den 5. maj 2019 – kl. 13-15 – til et par timers sang. Tilmelding man-tors kl. 9-11 på tlf. 5667-6700.