TEATERBYGNINGEN ER LUKKET indtil myndighederne vurderer, at det er ansvarligt at åbne igen.

Læs mere

DERFOR LUKKER VI TEATERBYGNINGEN

I forlængelse af Statsministeriets seneste retningslinjer for forsamling udskydes eller aflyses alle aktiviteter på Teaterbygningen foreløbig.

DET BETYDER DET FOR DIG

Er du i tvivl om, hvad det betyder for dit arrangement, så kontakt os gerne på mail. Vi svarer så hurtigt det lader sig gøre.

Du kan kontakte os på mail her >


Det bedste omsorg er omtanke.
Teaterbygningen

KØGE BLUES FESTIVAL/// 2020
Forsalg: 250,- kr. + gebyr.
Arrangør:
Theilgaards
Foto fra pixabay.com

KØGE BLUES FESTIVAL 2020

OBS: Festivalen er flyttet til Theilgaards.

 

Musikforeningen Bygningen gentager sidste års succes med Køge Bluesfestival.

 

Køge Blues Festival bliver med nogle af de allerstørste, danske bluesnavne på plakaten: David Kampmann Trio, Autoblues, Mukherjee Blues og Sahra Da Silva Blues.

 

 

David Kampmann Trio

David Kampmann, stiftende medlem af legendariske Baal, træder nu helt i front med sin egen trio, sammen med den mangeårige samarbejdspartner, bassist Jimmy Krogsgård, ligeledes kendt fra Baal og den fantastiske trommeslager Kristian Karottki.

 

Det er en konstellation præget af en fælles kærlighed til trioformatet. Hver tone bæres frem af stor energi og spilleglæde.

 

Originalmaterialet har den sædvanlige høje kvalitet, og bærer Davids umiskendelige, lyriske stempel af blues og soul med den kraft og poesi, som han altid rækker ud efter. Det er blues med rockelementer og et helt særligt, harmonisk og energisk tvist.

 

 

Autoblues

Autoblues er et blues rock band, med hjerte til den tunge og Texas groovende bluesmusik. Repertoiret er klassisk blues rock, når det er bedst, og det er ikke kun de sikre sange der er på repertoiret, men også afstikkere, som ikke høres ofte, på de danske bluesscener.

 

Bandets sound, fornemmelse og respekt for materialet, klær' AutoBlues og bør opleves. Vokal/guitar: Carsten Meents Guitar: Tino Knudsen Bas: Christian Braun Trommer: Lars Madsen

 

 

Mukherjee Blues

Mukherjee Blues er et af de hotteste nye bands på den danske bluesscene. Med afsæt i de store fortidige bluesmestre krydser Mukherjee Blues soul’et originalkompositioner med Chicago bluesens svingende rytmer. Forsanger, sangskriver og guitarist Oscar Mukherjee er vokset op i Californien på en blanding af blues, folk og roots musik.

 

Der gik ikke længe efter at han kom til Danmark, før han gjorde sig bemærkede på den danske bluesscene. På sine kun 22 år er han allerede blevet nomineret til en DMA-blues award for ”årets hoochie coochie man” og tildelt Femø Jazzfestivals ærespris. Besætning: Oscar Mukherjee - guitar/sang, Jakob Holm – guitar, Asmus Jensen – trommer, Søren Bøjgaard – bas

 

 

Sahra Da Silva Blues Quartet

Københavnske Sahra da Silva, har de seneste 10+ år været en etableret del af den danske bluesscene. Hun har optrådt med et utal af danske soul og blues artister, her i blandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager, opvarmet for den engelske soulsangerinde Joss Stone med flere.

 

Sahra har i den grad fået skabt sig et navn der klinger godt med på blues og soul. Hun har udgivet en EP og et album med sit tidligere originale projekt, “Sahra da Silva & the Jagged Soul” og i 2010 optrådte de sammen i TV programmet “Talent 2010“ på DR1. Der er dømt gedigen rhythm and blues, med plads til både hjerteskærende sjæleudkrængelser og fuld skrald på dansegulvet. Sahra da Silva skal opleves slap line, når hun svinger med blues kvartetten.

 

...

 

Billetter

Entré: 250,- kr. + gebyr købes herunder.

Håndmadder og 1 øl kan købes for 100,- kr + gebyr samtidig med billetkøb.

 

Arrangementet foregår på Theilgaards.

 

Forsalg: 250,- kr. + gebyr.
Arrangør:
Theilgaards
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN