AL AKTIVITET I TEATER­BYGNINGENS STORE SAL
er lukket ned fra 13. oktober 2019.

Læs mere

DERFOR LUKKER VI TEATERSALEN

Tekniske undersøgelser har vist, at taget over Teatersalen ikke vurderes at kunne holde til en periode med tung og blivende sne.
 
Teknik- og Ejendomsudvalget har derfor af sikkerhedshensyn besluttet at lukke ned for brugen af salen fra den 13. oktober 2019 på sikker afstand af sne og slud.

DET BETYDER DET FOR DIG

Planlagte arrangementer i Teatersalen kan være flyttet til andre steder i huset eller til andre lokationer i kommunen. Der kan desuden ikke bookes lokaler i perioden.

SÅDAN GØR DU

Det er vigtigt, at du tjekker dit arrangement her på siden og ser, om arrangørerne har flyttet det internt i huset eller til en anden lokation. Se alle arrangementer her >

KONTAKT OS

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedr. lukningen af Teatersalen.
Du finder vores kontaktinformationer her >
  
  

MADSEN, MØLLER OG FROM/// – akustisk turné 2019
Forsalg: 315,- kr. + gebyr
Arrangør:
Køge Gymnasium
Pressefoto fra skandinavian.dk

MADSEN, MØLLER OG FROM – akustisk turné 2019

OBS: Koncerten er flyttet til Køge Gymnasium.

 

Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From er Johnny Madsen i oktober og november 2018 igen på landevejen – tilbage i ’stærkeste startopstilling’.

 

På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.

 

I denne akustiske konstellation levnes der også plads til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder.

 

Og altid veloplagte Madsen deler ofte og gerne ud af sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab – ofte med inspirationen hentet fra kunstnerens egen udkigspost på Fanø og naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet.

 

Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar. Kompetent og beskedent eksekverer ’sideman’ Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser.

 

Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd.

 

Arrangementet foregår på Køge Gymnasium.

 

Forsalg: 315,- kr. + gebyr
Arrangør:
Køge Gymnasium
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN

På grund af for få tilmedlinger er vi desværre nødt til at aflyse BØRNEtimen med yoga og efterfølgende aftensmad torsdag 27/2.
Næste BØRNEtime bliver 23. april med boldlege og 28. maj med yoga.