AL AKTIVITET I TEATER­BYGNINGENS STORE SAL
er lukket ned fra 13. oktober 2019.

Læs mere

DERFOR LUKKER VI TEATERSALEN

Tekniske undersøgelser har vist, at taget over Teatersalen ikke vurderes at kunne holde til en periode med tung og blivende sne.
 
Teknik- og Ejendomsudvalget har derfor af sikkerhedshensyn besluttet at lukke ned for brugen af salen fra den 13. oktober 2019 på sikker afstand af sne og slud.

DET BETYDER DET FOR DIG

Planlagte arrangementer i Teatersalen kan være flyttet til andre steder i huset eller til andre lokationer i kommunen. Der kan desuden ikke bookes lokaler i perioden.

SÅDAN GØR DU

Det er vigtigt, at du tjekker dit arrangement her på siden og ser, om arrangørerne har flyttet det internt i huset eller til en anden lokation. Se alle arrangementer her >

KONTAKT OS

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedr. lukningen af Teatersalen.
Du finder vores kontaktinformationer her >
  
  

OMAR MARZOUK:/// Afdanskningsbal
Forsalg: 220,- kr. + gebyr.
Arrangør:
Tapperiet
Pressefoto fra fbi.dk

OMAR MARZOUK: Afdanskningsbal

OBS: Arrangementet er flyttet til Tapperiet.

 

Efter 5 år med andre projekter er Omar klar til at gå på scenen igen med et spritnyt comedy show, som har fået titlen Afdanskningsbal.

 

Det bliver en aften hvor Omar vil forsøge at gøre os alle – især ham selv – til bedre danskere. Et comedy show hvor han vil tage gassen og hysterien ud af indvandrerdebatten og gå hele vejen for at afklæde nationalismens grimme sider, men hvor det også er overvejende sandsynligt, at han ender med at afklæde sig selv.

 

Fra et kolonihavehus bygget af bacon og gamle pølsevogne udtaler Omar: ”Jeg har brug for at blive afdansket – ellers ender jeg som en sur gammel mand”, siger han og fortsætter:

 

“Selvfølgelig skal vi kunne grine af det hele, hvordan skulle vi ellers overleve det? Og jeg tror løsningen er, at jeg skal afdanskes. Ja, måske skal vi allesammen afdanskes. Lad os alle sammen blive afdansket – måske kan vi, når vi så har grinet af os selv og hinanden, komme frem til en anden danskhed, hvor vi ikke er så sure hele tiden”.

 

Men denne gang er Omar ikke alene, for Omar har inviteret sin navnebror imamen Omar hjem fra sit skattely i det sydlige Dubai for at sætte tingene i perspektiv og hjælpe med den store afdanskning.

 

Det sidste vi hørte fra den sure Imam, lige inden han endnu engang fik indrejseforbud til Danmark var: ”Inshallah vil jeg afdanske alle danskere, du skal ikke integrere dig, du skal ikke lære sproget og du skal ikke give hånd! Giv en højst 1 finger!”

 

Det bliver en aften i vredens, humorens og afdanskningens navn. Inshallah.

 

Forsalg: 220,- kr. + gebyr.
Arrangør:
Tapperiet
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN

På grund af for få tilmedlinger er vi desværre nødt til at aflyse BØRNEtimen med yoga og efterfølgende aftensmad torsdag 27/2.
Næste BØRNEtime bliver 23. april med boldlege og 28. maj med yoga.