SIMON TALBOT:/// Make Denmark Great Again
Forsalg: 245,- kr. + gebyr
Arrangør:
Musikforeningen Bygningen

SIMON TALBOT: Make Denmark Great Again

Simon Talbot er på en mission: 'Make Denmark Great Again'.

 

Det seneste års tid har Simon Talbot boet i Los Angeles i USA. Her har han jagtet et amerikansk gennembrud, og det har gjort Simon klogere på både amerikanere, politik og comedy. Nu vil han bruge alle erfaringerne og oplevelserne i USA til at ‘Make Denmark Great Again’.

 

For halvandet år siden var livet gået i hak for Simon Talbot. Han levede lidt for mageligt i sin comfort-zone og kedede sig reelt i den daglige trummerum, selvom han på scenerne og i TV høstede både roser og succes. I stedet for at stille sig tilfreds med den hjemlige succes, besluttede han sig for at ryste op i det hele og prøve at starte forfra: Han hoppede derfor ombord på et fly til USA for at jagte ‘The American Dream’.

 

Det er der kommet et standup-show ud af, som Talbot turnerer landet rundt med i efteråret 2018. Showet handler om de sjove modsætninger, der er mellem danskere og amerikanere – og så gør Simon én gang for alle op med den danske jantelov. Kan vi lære noget af de altid selvsikre amerikanere?

 

Simons show vil byde på både sjove og pinlige videoklip fra sine amerikanske eskapader, der blandt andet tæller optrædener i både taco-shops og på comedy-clubs. Jagten på succes er gået over helt små klubber til større spillesteder, og så er mødet mellem dansk humor og amerikansk ditto ikke altid et godt match.

 

Simon Talbot er med sin karakteristiske entusiasme, energi og sprudlende fortællerglæde klar til at få hele Danmark til at grine igen med sine sjove betragtninger fra USA, når han drager ud med sit fjerde onemanshow.

 

Arrangementet foregår på Teaterbygningen i Køge.

 

Forsalg: 245,- kr. + gebyr
Arrangør:
Musikforeningen Bygningen
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN
Se alle arrangementer >

SÅ SYNG DA, KØGE med borgmester Marie Stærke

Syng med fra højskolesangbogen – 5. maj!

Teaterbygningen åbner dørene søndag den 5. maj 2019 – kl. 13-15 – til et par timers sang. Tilmelding man-tors kl. 9-11 på tlf. 5667-6700.