AL AKTIVITET I TEATER­BYGNINGENS STORE SAL
er lukket ned fra 13. oktober 2019.

Læs mere

DERFOR LUKKER VI TEATERSALEN

Tekniske undersøgelser har vist, at taget over Teatersalen ikke vurderes at kunne holde til en periode med tung og blivende sne.
 
Teknik- og Ejendomsudvalget har derfor af sikkerhedshensyn besluttet at lukke ned for brugen af salen fra den 13. oktober 2019 på sikker afstand af sne og slud.

DET BETYDER DET FOR DIG

Planlagte arrangementer i Teatersalen kan være flyttet til andre steder i huset eller til andre lokationer i kommunen. Der kan desuden ikke bookes lokaler i perioden.

SÅDAN GØR DU

Det er vigtigt, at du tjekker dit arrangement her på siden og ser, om arrangørerne har flyttet det internt i huset eller til en anden lokation. Se alle arrangementer her >

KONTAKT OS

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedr. lukningen af Teatersalen.
Du finder vores kontaktinformationer her >
  
  

TOKE MØLDRUP OG KATRINE GISLINGE/// giver koncert på Teaterbygningen
Billetprisen er 200 kr. og 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk, og der er er gratis adgang for tilhørere under 30 år.
Arrangør:
• Køge Klassisk
Pressefoto fra Køge Klassisk.

TOKE MØLDRUP OG KATRINE GISLINGE giver koncert på Teaterbygningen

Cellisten Toke Møldrup og pianisten Katrine Gislinge spiller søndag den 16. februar 2020 kl. 15 på Teaterbygningens Musikcafé.

 

De to musikere er fremragende hver især, og man kan se frem til en stor oplevelse, når de optræder sammen.

 

Toke Møldrup er – foruden solocellist i Copenhagen Phil og lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium – en efterspurgt solist i ind- og udland og prisvinder ved internationale konkurrencer.

 

Han har samarbejdet med utallige andre musikere og komponister, og han har bl.a. modtaget Dronning Ingrids Hæderslegat, Musikanmelderringens Kunstnerpris og Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2917-20.

 

Katrine Gislinge har gennem de sidste tre årtier etableret sig som én af Skandinaviens førende og mest markante pianister, og med sin formidable udtryksvilje og exceptionelle indlevelse i musikken placerer hun sig som én af de absolut mest markante og interessante kunstnere i Danmark.

 

Hun har spillet på festivals i hele verden og i de store koncertsale som Carnegie Hall, Concertgebouw m.fl.

 

På aftenens program står sonater for cello og klaver af Debussy, Sjostakovitj og Brahms samt 2 nocturner for klaver af den danske komponist Bent Sørensen.

 

Debussys sonate er komponeret sent i hans liv. Den stiller store krav til cellisten, og den regnes for et af de fineste mesterværker for cello og klaver.

 

Sjostakovitjs sonate er skrevet i 1934 i Stalintidens Sovjetunion, umiddelbart før komponisten blev udelukket fra at få sin musik opført, fordi man mente, at han skrev ”borgerlig og dekadent musik”. Den beskriver personlige følelser som kærlighed, sørgmodighed og håb på en baggrund af samfundets truende udvikling.

 

Brahms sonate op 40 er en virkelig klassiker. Som Toke Møldrup siger, er den indbegrebet af det, vi forstår som romantisk musik. Brahms var selv en habil cellist og vidste nøjagtigt, hvad han kunne kræve af instrumentet.

 

Katrine Gislinge spiller ved koncerten også 2 nocturner af Bent Sørensen, der både på dansk og internationalt niveau er en af de mest høreværdige nutidige komponister.

 

Koncerten er arrangeret af Køge Klassisk og finder sted på Teaterbygningens Musikcafé, som ligger på 1. sal (der er ingen elevator).

 

Billetprisen er 200 kr. og 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk, og der er er gratis adgang for tilhørere under 30 år.

 

Billetter kan købes ved indgangen eller på nettet herunder, hvor man også kan melde sig ind i foreningen.

 

Billetprisen er 200 kr. og 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk, og der er er gratis adgang for tilhørere under 30 år.
Arrangør:
• Køge Klassisk
KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ TEATERBYGNINGEN

På grund af for få tilmedlinger er vi desværre nødt til at aflyse BØRNEtimen med yoga og efterfølgende aftensmad torsdag 27/2.
Næste BØRNEtime bliver 23. april med boldlege og 28. maj med yoga.