Unge klassiske talenter fra MGK Sjælland spiller koncert på Teaterbygningen, torsdag den 1. juni 2023.
MGK er et 3-årigt kursus, der bl.a. forbereder talentfulde, unge musikere til at kunne bestå konservatoriernes optagelsesprøver. Ved koncerterne den 1. juni kan man bl.a. høre værker, som eleverne skal spille ved de nært forestående års- og afgangsprøver.
Koncerterne byder på musik af bl.a. Ravel, Chopin og Nielsen, og der vil være både solistiske og kammermusikalske indslag. Hvis man endnu ikke har oplevet en MGK-koncert, kan det varmt anbefales at nyde en aften i de unge musikeres velklingende selskab.
Koncerten foregår torsdag den 1. juni kl. 19.00 i Teatersalen på Teaterbygningen. Der er fri entré til koncerten, og man kan sikre sig en billet på nettet her. Eventuelt resterende billetter deles ud i døren.