Danske The KutiMangoes begejstrer stadig anmeldere, radioværter og publikum – både i ind- og udland!
I 2020 vandt de DMA roots prisen “Årets navn” samt var nominerede som Årets Album og Årets Komponist. Det skyldes ikke mindst albummet 'Afrotropism' fra 2019.
De flotte anmeldelser væltede ind og Politiken vurderede faktisk albummet som en af de 12 bedste udgivelser i Danmark 2019 – det 9. bedste af alle danske udgivelser ...
Albummet er opfølgeren til The KutiMangoes’ prisvindende første to albums, der sammenlagt har modtaget 8 DMA nomineringer, 2 DMA priser og en nominering til 'Preis der Deutsche Schallplattenkritik'.
Oplev det enestående band med i alt 10 DMA nomineringer og 3 DMA priser, som samtidig hører til blandt de bedste live-navne på den danske scene lige nu.