Pressefoto fra Teaterbygningen.
Mød sundhedsbevægelserne i 1800-tallet som spiller på de samme emner som vore dages alternative behandlinger.
Se hvordan kød, kaffe, sex og medicin altid har skabt debat, men med helt andre begrundelser end i dag, når museumsinspektør Anders Bank Lodahl, Rudersdal Museer fortæller.
I slutningen af 1800-tallet blev den etablerede lægevidenskab udfordret af mange forskellige sundhedsbevægelser.
De blev drevet frem af ikke-læger med deres helt egen fortolkning af, hvad sundhed er, og de har klare paralleller til vore dages alternative behandlingsformer.
I foredraget følger vi vegetarerne, sygegymnasterne og koldtvandsentusiasternes opgør med den etablerede lægevidenskab bevæbnet med grahamskiks, cornflakes og nye giftfrie behandlinger.
Endelig skal vi se, hvordan ideerne slog rod i Danmark, især gennem Skodsborg Badesanatorium, hvor man forsøgte at kombinere de uautoriserede sundhedsbevægelser med den etablerede lægevidenskab.
Spis et fælles måltid på Teaterbygningen
Der er mulighed for at købe en madbillet til det fælles måltid til kl. 13. Den koster 80,- kr.
Menuen består af squashfrikadeller med grøn kartoffelsalat, rabarberkompot, urtebrød og asparges med løvstikkedressing.
Du køber madbilletten samtidig med billetten til foredraget.
Alle årets foredrag i Forskningens Døgn på Teaterbygningen:
Husmor og skribøse –Breve mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel >
Tak for lort: Vi studerer antibiotikaresistens ... >
En sundhedsmæssig cocktail med positiv effekt >
I skeletbad med vegetarerne >
Fedme og diabetes – blot et spørgsmål om livsstil? >
Who wants to live forever? >
Om Forskningens Døgn
Forskning er fascinerende og fantastisk. Så er du barn eller voksen og nysgerrig på, hvad forskere arbejder med, så står engagerede forskere rundt om i landet hvert år klar til at fortælle om deres forskning i slutningen af april.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i uge 17 i slutningen af april.
Læs mere om Forskningens Døgn på hjemmesiden her >