Pressefoto fra Teaterbygningen.
Bakteriel antibiotika-resistens er en stille, men dyr og dødelig epidemi.
Der er imidlertid noget at gøre: Ved hjælp af supercomputere, der afkoder milliarder af DNA-stykker, kan vi overvåge resistens-gener fortæller assistant professor Patrick Munk fra DTU Food på foredraget.
Bakterielle infektioner, der ikke længere kan behandles effektivt med antibiotika, er et stort problem nu, og det vil blive meget værre. Der er faktisk udsigt til, at de om tre årtier vil slå flere ihjel end kræft.
Selvom bakterier ikke har brug for sex for at få afkom, så har de faktisk masser af sex – også med andre bakterie-arter. Når de har sex, overfører de stykker af arvemateriale til hinanden. Disse stykker DNA indeholder gener, der kan give modtageren nye evner, hvilket desværre inkluderer resistens over for lægens antibiotika.
Patrick Munk vil fortælle om, hvordan man på DTU bruger moderne DNA-teknikker og supercomputere til at studere prævalens, udbredelse og diversitet af resistens-givende DNA i dyrelort, miljøet – og i dig … ved at undersøge, hvad du skyller ud i toilettet.
Læs mere om DTU Food her >
Spis et fælles måltid på Teaterbygningen
Der er mulighed for at købe en madbillet til det fælles måltid til kl. 13. Den koster 80,- kr.
Menuen består af squashfrikadeller med grøn kartoffelsalat, rabarberkompot, urtebrød og asparges med løvstikkedressing.
Du køber madbilletten samtidig med billetten til foredraget.
Alle årets foredrag i Forskningens Døgn på Teaterbygningen:
Husmor og skribøse –Breve mellem Tove Ditlevsen og Ester Nagel >
Tak for lort: Vi studerer antibiotikaresistens ... >
En sundhedsmæssig cocktail med positiv effekt >
I skeletbad med vegetarerne >
Fedme og diabetes – blot et spørgsmål om livsstil? >
Who wants to live forever? >
Om Forskningens Døgn
Forskning er fascinerende og fantastisk. Så er du barn eller voksen og nysgerrig på, hvad forskere arbejder med, så står engagerede forskere rundt om i landet hvert år klar til at fortælle om deres forskning i slutningen af april.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i uge 17 i slutningen af april.
Læs mere om Forskningens Døgn på hjemmesiden her >