’Kærlighed er at bære hinanden, som vi er’.
Sådan skrev N.F.S. Grundtvig om kærligheden til sin elskede Marie Toft i sangen ’Hvad er det, min Marie’. Det var en kærlighed med plads og respekt for hinanden, men desværre også kun en kærlighed, der varede i få år, frem til Marie Tofts død i 1854.
Onsdag 28. september 2022 kl. 19.30 er der mulighed for at høre mere om Grundtvig, Marie Toft og deres korte, men betydende forhold, ved et foredrag på Teaterbygningen med Lotte Juul Petersen, leder af Kunsthal Rønnesbækholm i Næstved.
Det var på Rønnebæksholm Grundtvig og Marie Toft traf hinanden, da Grundtvig holdt foredrag på stedet, som var ejet af Marie Toft.
Foredraget er arrangeret af Køge Byarkivs Venner, der arrangerer foredrag til støtte for arbejdet på byarkivet.