Oplev et spændende foredrag om Slædepatruljen Sirius, den fantastiske natur og det utrolige dyreliv på Grønland.
Hør Erik B. Jørgensen fortælle om de personlige udfordringer, der er forbundet med at være 26 måneder på Grønland uden at komme hjem.
Kun to mand på patruljer i op til fire måneder. Hør om vores vigtige følgesvende, hundene, som man aldrig glemmer.
Eriks foredrag tager udgangspunkt i, hvad man oplever på et år med Slædepatruljen Sirius. Først lidt om optagelse i patruljen, hvad det kræves, hvem der søger og hvordan man optrænes.
Kom med på 'basecampen' Daneborg i Nordøstgrønland, hvor vi ser hvordan man arbejder om sommeren, hvad man skal lære, hvordan man bygger slæde, kører hundeforspand og passer hunde. Og hvordan man laver mad, passer stationen, yder selvhjælp, navigerer – og overlever. Ikke mindst hvad gør man, når man møder isbjørnen, hvis man møder den?
Den første slæderejse
Erik B. Jørgensen fortæller: "Vi tager på den første slæderejse fra november til december. To måneder i den mørke tid, hvor vi skal lære at styre skiene. Alt er nyt, når man som ny skal uddannes af en erfaren makker.
Vi ser på de forskellige former for hvordan man kan kører hundeslæde, hvordan man slår lejr, hvordan hverdagen foregår i disse kolde omgivelser, og hvordan man overlever når uvejret sætter ind.
Vi oplever jul, nytår og forberedelse til en en fire måneders slæderejse, med alt hvad det indebærer, af slid og slæb, naturens luner, kulden, dyrelivet, omgang med de grønlandske slædehunde og hvordan det er at være alene – uden kontakt til omverdenen."
Billeder og musik
Foredraget suppleres af små pauser med billeder og musik, naturen sommer og vinter, dyrelivet, hundene og masser af oplevelser.
Det er et foredrag, der fascinerer alle aldre og alle typer af mennesker.
Mange oplever at billederne og historierne fører dem væk og betager dem – næsten som i en drøm, som de først vågner af, når foredraget er slut. Hvor de bagefter selv ønsker af udleve deres drømme og sætte nye mål ...
Besøg Erik B. Jørgensens hjemmeside her >