et laegeliv på kanten med christian boeving paa teaterbygningen i koege kultur koege

Et lægeliv på kanten – med Christian Bøving

Torsdag 19. september 2024 kl. 19.00
Entré 220,- kr.
KØB BILLET HER >

I dette ærlige og humoristiske foredrag 'Lægeliv på kanten' fortæller Christian Bøving om sin vej gennem systemerne og frem til hvor han er i dag.

 

Fra opvæksten i et voldelig hjem og konsekvenserne heraf, til beslutningen om at finde sin egen vej til en karriere som læge og officer.

 
Foredraget giver et godt indblik i den lægefaglige verden, både civilt, som udsendt i international tjeneste, og på havet.

 
Christian går tæt på og rammer folk lige i hjertet. Der er masser af humor og selvironi blandet op med en god cocktail af dødelig alvor. Der vil være masser af stof til eftertanke, selvransagelse og et "wake up call" til alle om, at værdsætte det vi har, samt de mennesker vi omgås i hverdagen. Nøgleordene er ifølge Christian nærvær, tillid, respekt og anerkendelse og humor

 

Om Christian Bøving
Christian Bøving (1974) er uddannet speciallæge i almen medicin og SAR (Search And Rescue). Han er desuden tidligere orlogskaptajn i den danske flåde.
 
I 2009 blev Christian uddannet som officer fra Jægersborg Kaserne, og tjente efterfølgende som læge i Afghanistan, Kosovo samt sejlende tjeneste med inspektionsskibene i Nordatlanten. Herudover har Christian været afdelingslæge for Frømandskorpset.
 
Christian Bøving har tidligere haft ansvaret på Kongeskibet Dannebrog, hvor han, udover kongefamiliens trivsel og sundhed, også havde ansvaret for de værnepligtige, sergenterne og officererne, som var med om bord.

Udover trygheden og god stemning for alle, sørgede Christian også for at skibets hygiejnemæssige standarder blev overholdt.
 
Christian arbejder freelance for Falck Lægehuse og er tilknyttet til Syd-og Sønderjyllands politi, og er teamlæge for Esbjerg Energy Ishockey.
 
Han har desuden været aktuel i Go´morgen Danmark som lægefaglig ekspert og laver børneprogrammet 'Bidt, Brændt og Stukket' med Sebastian Klein. I 2019 var Christian Bøving vært på programmet 'Øen' på DR, der er inspireret af 'The Island'; programmet var et eksperiment om menneskers relationer til sig selv og andre under pressede forhold.