huset hvor jeg bor gratis fortaellekoncert med skuespiller jens andersen kultur koege

'Huset hvor jeg bor' – gratis fortællekoncert med skuespiller Jens Andersen

Mandag 03. november 2025 kl. 20.00
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.
Tilmelding >

Hvordan lyder det egentlig, når stemmerne i vores hoveder får frit spil?
 

Det kan du opleve mandag den 3. november kl. 20-22 i Teaterbygningen i Køge, når LOF Kursuscenter Øst inviterer til en helt særlig og gratis fortællekoncert med titlen 'Huset hvor jeg bor'.

 

Det er den prisbelønnede skuespiller Jens Andersen, der tager publikum med på en musikalsk rundrejse i sindets mange rum – i selskab med guitaristen Kenneth Sund og percussionisten Benjamin Barfod.

 

– Her får man en anderledes oplevelse, der kombinerer musik, poesi og refleksion på en måde, man sjældent ser. Det er både finurligt, ærligt og måske ligefrem morsomt – og samtidig et vigtigt indspark i tidens samtale om overtænkning og mental trivsel, fortæller Bodil Sø, leder af LOF Kursuscenter Øst i Køge.

 
En rejse ind i hovedet på Jens Andersen
I 'Huset hvor jeg bor' inviteres publikum indenfor i et menneskes sind. Man møder både det indre barn på børneværelset og den sorte pedel nede i kulkælderen – og mange af de andre stemmer, der snakker løs inde i hovedet på os alle.

 

I et særligt lydlandskab med guitar og sjældne percussioninstrumenter, der skaber stemninger og rytmer, foldes ordene ud i et poetisk og musikalsk univers. Musikken er medfortællende og rammer os på et ubevidst plan – den får os, som Jens Andersen siger, 'bagom sproget og ud af hovedet'.

 
Efter koncerten inviterer Jens Andersen til samtale med publikum om de indre stemmer og tanker, vi alle kender – og hvordan man kan skabe ro og bevidsthed i en travl hverdag.
 
Et stærkt kunstnerisk hold
– Jens Andersen: ord og guitar.

Uddannet i 1995, kendt fra teater, film og tv. Modtager af en Bodil for sin rolle i Fri os fra det onde (2010).
– Kenneth Sund: guitar.

Kendt for sin personlige stil med rødder i country, rock og blues, og samarbejde med bl.a. Troels Jensen og Riffelsyndikatet.
– Benjamin Barfod: percussion.

Spiller på unikke instrumenter som HANG, kalimba og gongs, og har arbejdet med bl.a. Palle Mikkelborg og Bjarke Falgren.

 
Forestillingen er produceret af Teatret Aspendos, og skrevet af Jens Andersen selv, der også er tilknyttet Pavillon K i Vordingborg – et samlingssted for scenekunst i provinsen.

 

 

Video thumbnail