SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Musikjournalist Niels Fez Pedersen tager os med på en historisk rejse gennem amerikansk populærkultur.
Fra klima og #MeToo til borgerrettigheder, Vietnam-krigen og Donald Trumps plads i raptekster. Vi kommer naturligvis også forbi det kommende præsidentvalg.
Fra rap til rock og pop til metal dykker vi ned i, hvordan kunstnere bruger deres platform til at forme opinionen. Og hvad der sker, når politikere forsøger at omfavne musikkulturen.
Kan musik påvirke vælgernes beslutninger? Kan en sang ændre holdninger? Niels Fez Pedersen er vært på P6 Beat, skriver om musik og kultur for flere dagblade og er forfatter til to musikbiografier.
Tema i MikroFonen: Musik og politik
Politikere bruger musik til at nå vælgerne, og musikere påvirker folkestemningen. Bliv klogere på musikalsk magtspil og politiske toner til MikroFonens musikforedrag i oktober. Arrangeret af MikroFonen – et samarbejde mellem Køge Musikskole, KøgeBibliotekerne og Teaterbygningen. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.