SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Er du klar til at opleve Ramasjangs skøre onkel i sit vildeste show nogensinde? Onkel Reje er tilbage med et helt nyt Skideskørt Show, der er sprængfyldt med funky musik, utrolige tryllenumre og selvfølgelig, masser af skæg og ballade!
Denne gang byder Onkel Reje på både helt nye sange, og nogle af de gamle elskede hits får et funky twist, du aldrig har hørt før! Men det er ikke kun musikken, der er skør – Onkel Reje har også magi i ærmet! Forbered dig på utrolige tryllenumre, der får både børn og voksne til at klø sig i nakken af undren.
Sammen med hårdtslående Klump fra Galaksens Helte og hans nye assistent Erna, der nok er gammel, men også udbryderkonge, bliver der masser af højt humør og gakkede indslag på scenen. Og selvfølgelig er de uundværlige Onkel Reje Danserne med til at holde gang i festen med deres fantastiske dansetrin!
Så kom og vær med til at opleve et show, der er fyldt med musik, magi og en god portion skør humor! Med fantastiske trylletricks, farverige kostumer og skøre udfordringer, der holder dig på tæerne!
Det bliver både funky og helt utroligt – som kun Onkel Reje kan gøre det!
_________________________
Praktisk information:
Nummererede siddepladser
Dørene åbner kl.: 10.00
Billetpris: 175 kr.
Showet varer ca. 50 min.