sladder det vi taler om med ditte okman paa teaterbygningen i koege kultur koege

Sladder – 'Det, vi taler om' – med Ditte Okman

Torsdag 30. maj 2024 kl. 19.00
Entré 195,- kr.
KØB BILLET HER >

Journalist og radiovært Ditte Okman er kendt som en person, der siger det, mange andre tænker, men ikke tør formulere.

 

What you see is what you get. Med knivskarp analytisk evne og uden så meget filter skærer hun igennem alle forsøg på spin, hykleri og bortforklaringer. Politisk korrekthed giver hun ikke meget for.

 

Hør et befriende ærligt foredrag, hvor Ditte Okman på sin egen bramfri facon giver et underholdende indblik i nogle af de ting, der gør hende rasende. Men også om det, der gør livet værd at leve.

 

Sladder – Det, vi taler om

Få masser af insider-viden, når Danmarks ukronede ”sladderdronning” fortæller om sine erfaringer med den sladderjournalistik, mange foragter, men endnu flere læser.

 

Der er masser af myter om sladderbranchen. Ditte Okman kender dem alle sammen og giver et blik bag kulisserne fra en af journalistikkens mest udskældte brancher. Men er sladderjournalistikken egentlig så anderledes end den såkaldt ”seriøse” af slagsen? Og Ditte forklarer gerne, hvorfor hun mener, sladder har en rolle at spille i samfundet.

 

Få har så bred en journalisterfaring som Ditte Okman. Hun kender journalistikkens verden fra begge sider af billedet: både som pressemedarbejder i partiet Venstre og fra medier som SE og Hør, Ekstra Bladet, Radio 24Syv. Som vært på et af Danmarks mest populære programmer ”Det, vi taler om” har hun slået sit navn fast som en journalist med kilderne i orden.

 

Og hun har en masse saftige anekdoter på lager, som hun gerne deler ud af.

 

Dørene åbner kl. 18.30 og pladserne er unummererede.

 

 

Se Ditte Okman i 'Det, vi taler om' i Musikhuset Aarhus her:

 

Video thumbnail