SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Kom og mød psykolog Kirsten Callesen, som er en erfaren fagekspert på området og Chammilia Rønn, som er erfaringsekspert og selv diagnosticeret med ADHD og autisme.
*Information om tilmelding kan findes længere nede på siden*
ADHD og autisme har en række overlappende træk og symptomer, hvilket kan gøre svært at adskille dem. Denne overlappende tilstand er nogle gange omtalt som "AuDHD".
Temadagen vil foregå, lørdag den 7. september 2024 fra kl. 9:30 – 16 på Teaterbygningen, Bag Haverne 1 i Køge.
Kirsten Callesen, leder af Psykologisk Ressource Center, vil gennemgå ligheder og forskelle, samt styrker og udfordringer ved autisme og ADHD.
Endvidere vil Chammilia Rønn fortælle om, hvordan det er at have ADHD og autisme.
9:30-10: Kaffe/te. Find din plads i salen og velkomst
10-11: Foredrag med Kirsten Callesen om autisme og ADHD - inkl. tid til spørgsmål
11:00-11:15 Pause
11:15-12:15: Foredrag med Kirsten Callesen– fortsat - inkl. tid til spørgsmål 12:15-13: Frokost: Sandwich fra en lokal sandwich-bar. Inkluderet i billetprisen.
Drikkevarer kan tilkøbes i cafeen. 13-14: Foredrag med Kirsten Callesen – fortsat inkl. tid til spørgsmål
14-14:15: Pause
14:15-15:15: Foredrag med Chammilia Rønn om autisme og ADHD – set indefra.
Kl. 15:15-16: Mulighed for at danne netværk og for at høre om lokale netværksaktiviteter
Kl. 16: Tak for i dag.
Kirsten Callesen – er leder af Psykologisk Ressource Center og var med til at starte Søstjerneskolen i København.
I sit oplæg vil Kirsten Callesen gennemgå ligheder og forskelle, samt styrker og udfordringer ved autisme og ADHD, og præsentere de nyeste diagnosekriterier for begge tilstande, som er på vej med ICD-11.
Chammilia Rønn – har selv ADHD og autisme, og er derudover mor til tre børn, som har hhv. autisme og ADHD. Hun er uddannet skolelærer og har tidligere arbejdet på et dagbehandlingstilbud, men måtte i foråret 2022 stoppe pga. stress.
Siden er hun kommet i afklaringsforløb med tilknyttet IPS vejleder. Hun er desuden ambassadør for ”EN AF OS” og har oprettet gruppen "Styr dit Kaos- mit seje liv med Autisme og ADHD" på Facebook.
Der er begrænset plads og arrangementet vil hurtigt blive udsolgt.
Pris for ikke-medlemmer: 150 kr. inkl. frokost-sandwich og man kan tilmelde sig her >
Pris for medlemmer: 75 kr. inkl. frokost-sandwich (medlemskab vil blive kontrolleret).
Er du medlem af én af nedenstående, følg således købslink til den forening du er medlem af:
ADHD-foreningen Østsjælland >
Bedre Psykiatri >
Autismeforeningen / Kreds Midtsjælland >
Tilmeldingsfrist er 30. august 2024.
Der kan købes drikkevarer i baren i Teaterbygningen – egne drikkevarer må ikke medbringes.
MålgruppeForældre/Pårørende samt unge og voksne, som selv er på spektret.
Der er også mulighed for deltagelse for fagpersoner.
Arrangører: ADHD-foreningen, Bedre Psykiatri, Teaterbygningen og Autismeforeningen-Kreds Midtsjælland.