Forfatterkoncert med Caspar Eric iscenesat festival koege

ISCENESAT Festival: Forfatterkoncert med Caspar Eric

Mandag 13. april 2026 kl. 19.00
Billetpris: 175,- kr.
Børn og unge under 30 år gratis adgang og behøver ikke billet.
KØB BILLET HER >

Forfatterkoncerten søndag den 22. februar blev udskudt på grund af sygdom. Ny dato er mandag den 13. april kl. 19.00.

Købte billetter og partoutbilletter til Iscenesat Festival er automatisk gyldige til den nye dato. Hvis ikke du kan eller vil deltage på den nye dato, kan du få refunderet din billet. Alle billetkøbere får instruktioner herom pr. mail.

 

___________________________________

 

ISCENESAT FESTIVAL: Vred ung handicapdigter møder det klassiske Ensemble Storstrøm, og ny musik opstår.

"Vi skal ridse i det normale. Fordi alle fortjener det"

Caspar Eric har med sine digtsamlinger tegnet markante generationsportrætter, der med en nøgtern og personlig stemme sætter fokus på samtidens samfund og livsvilkår, især for mennesker med handicap. 

Til denne forfatterkoncert læser han op af sin seneste digtsamling Crip, der netop har modtaget Weekendavisens Litteraturpris 2025. Musikken kommenterer ind imellem teksterne, og giver en pause til at lade dem bundfælde sig.  

 

Programmet rummer musik fra forskellige perioder og stilarter, som på forskellig vis udforsker det ujævne, det asynkrone og det vaklende, som giver modstand og udforsker det smukke i sprækkerne – og derved spejler digtenes stemninger og rytmer. 

 

Dialog efter koncerten

Efter koncerten inviteres publikum til en samtale med Caspar Eric og Ensemble Storstrøm, hvor der er mulighed for spørgsmål og dialog om både litteraturen og musikken.

 

Det hele indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.

 

Praktisk: 

Dørene til salen åbnes 18.30. 

Unummererede pladser.

Billetpris: 175,- kr. inkl. gebyr. Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet.

 

 

Se en samlet oversigt over alle ISCENESAT Festivals arrangementer her >

 

 

Arrangementet er en del af ISCENESAT Festival, hvor litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Her smelter musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer sammen og skaber et nyt fælles udtryk. Festivalen præsenteres i samarbejde mellem MGK Sjælland, Teaterbygningen, KøgeBibliotekerne og musikforeningen Køge Klassisk.