Forfatterkoncert med Caspar Eric iscenesat festival koege

Iscenesat Festival: Forfatterkoncert med Caspar Eric

Søndag 22. februar 2026 kl. 14.00
Billetpris: 175 kr. Unummererede pladser
Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet
Dørene åbner: 13.30
Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450 kr.

Find Partoutbillet her
KØB BILLET HER >

Ensemble Storstrøm forener i sine forfatterkoncerter musikkens abstrakte udtryk med litteraturens mere konkrete sprog. Mødet mellem de to kunstformer åbner for nye perspektiver, hvor både musik og tekst kan opleves på en ny måde.

Caspar Eric har med sine digtsamlinger tegnet markante generationsportrætter, der med en nøgtern og personlig stemme sætter fokus på samtidens samfund og livsvilkår. Til denne forfatterkoncert læser han op af sin seneste digtsamling Crip (2025). Musikalske indslag kommenterer ind imellem teksterne, og giver en pause til at lade dem bundfalde sig. 

 

Programmet rummer musik fra forskellige perioder og stilarter, som på forskellig vis udforsker det ujævne, det asynkrone og det vaklende, som giver modstand og udforsker det smukke i sprækkerne – og derved spejler digtenes stemninger og rytmer.

 

Efter koncerten inviteres publikum til en samtale med Caspar Eric og Ensemble Storstrøm, hvor der er mulighed for spørgsmål og dialog om både litteraturen og musikken.

 

Det hele indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.

 

Arrangementet er en del af ISCENESAT festival, hvor litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Her smelter musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer sammen og skaber et nyt fælles udtryk. Festivalen præsenteres i samarbejde mellem MGK Sjælland, Teaterbygningen, KøgeBibliotekerne og musikforeningen Køge Klassisk.

  

Fakta:  

ISCENESAT Festival  
22. februar 2026 kl. 14.00.
Dørene til salen åbnes 13.30.  

Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge 

Unummererede pladser  

Billetpris: 175 kr. inkl. Gebyr  

Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet  

 

Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450 kr. find partoutbillet her