SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
En musikalsk fortælling om W.A. Mozarts liv og om hans musik.
Gennem breve, han har skrevet og modtaget, tegnes et billede af de glæder og sorger, livet rummede. Brevene beskriver Mozarts konfliktfyldte forhold til sin far, hans kærlighedsaffærer og hans oprør mod sine adelige og kirkelige arbejdsgivere.
Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum fortæller historien og læser udvalgte breve, som levendegøres musikalsk af Anders Singh og Henrik Goldschmidt.
Mozarts musik fortolkes legende og improviserende - præcis som Mozart selv gjorde, når han optrådte. Det hele indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.
Praktisk:
Dørene til salen åbnes 13.30.
Unummererede pladser.
Billetpris: 175,- kr. inkl. gebyr. Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet.
Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450,- kr.Køb partoutbillet her >
Se en samlet oversigt over alle ISCENESAT Festivals arrangementer her >
Arrangementet er en del af ISCENESAT Festival, hvor litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Her smelter musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer sammen og skaber et nyt fælles udtryk. Festivalen præsenteres i samarbejde mellem MGK Sjælland, Teaterbygningen, KøgeBibliotekerne og musikforeningen Køge Klassisk.