celloskolen photo Carsten Snejberg

Køge Klassisk: Scandinavian Cello School og generalforsamling

Søndag 01. februar 2026 kl. 15.00
Billetpriser:
Standard: 200,00 kr. (+billetgebyr 4,94 kr.)
Medlem: 100,00 kr. (+billetgebyr 4,94 kr.)
Unge under 30 år: 0,00 kr.
KØB BILLET HER >

Scandinavian Cello School fra den llille landsby Lund på Stevns er et internationalt eliteakademi for nogle af verdens mest lovende unge musikere. I 2026 markerer skolen sit 10-års jubilæum – et årti med talentudvikling, kunstnerisk nysgerrighed og stærk lokal forankring. Denne koncert præsenterer nogle af SCS’ fremragende unge musikere, der optræder sammen med skolens grundlægger, den internationalt anerkendte og prisvindende cellist Jacob Shaw.

 

Køge Klassisk har et samarbejde med Celloskolen, der i 2026 fejrer 10 års jubilæum,. Ved koncerten præsenterer og spiller Jacob Shaw et kammermusikalsk program med nogle af skolens unge internationale prisvindende musikere.

 

Celloskolen er ikke er bleg for at tage utraditionelle metoder i brug. Det anvendte billede er fra en koncert, som nogle af skolens elever afholdt for køerne hos en lokal mælkebonde. Køerne, der var vant til at lytte til klassisk musik gennem højtaleren, nød efter sigende livekoncerten i fulde drag.

 

Før koncerten, kl 14.00, afholder Køge Klassisk den årlige generalforsamling for foreningens medlemmer.

Der er gratis adgang til koncerten for de medlemmer, der deltager i generalforsamlingen.

 

Koncerten foregår søndag den 1. februar 2026 kl. 15.00 på Teaterbygningen i Køge.