saa syng da koege paa teaterbygningen med Asta Thorboe mfl foto Ploug Fotografi

Så Syng Da, Køge!

Søndag 04. maj 2025 kl. 13.00
Pris: 80 kr.
KØB BILLET HER >

Syng med fra højskolesangbogen

Kom med og syng med fra Højskolesangbogen søndag den 4. maj 2025 kl. 13 - 16, når Nikolaj Skaaning sidder ved flyglet og spiller til 'Så syng da, Køge'. Vi fejrer 80 årsdagen for Danmarks befrielse fra besættelsen – derfor synger vi denne søndag helt frem til kl. 16.00.
 
Forsangere er tre raske betjente fra Københavns Politi Sangkor & som ekstra optrædende kommer sangerinde Asta Thorboe og synger et udpluk af sange fra besættelsestiden/befrielsen.
 
Vi tager en lille kaffepause halvvejs, med kaffe og hjemmebagt kage (med i prisen). Måske kommer der også en lille overraskelse lige præcis denne særlige søndag.

 
Teaterbygningen har sangbøger i huset til udlån. Vi har lige købt nye sangbøger og synger nu efter 19. udgave, som udkom i 2020.
 
Medvirkende
Ved flyglet: Nikolaj Skaaning
Forsangere: Fra Københavns Politi Sangkor: Uffe Lundgaard, Asger Villumsen og Flemming Thanner

Special optræden af sangerinden Asta Thorboe

& ikke mindst: Jer selv!

 

Praktisk:
Dørene til Teatersalen åbner kl. 12.15.

Billetter sælges via www.ticketmaster.dk - det er også muligt at købe billet pr. telefon 37481630 hos Ticketmaster hverdage kl. 10 – 16.30.

 

Lidt om Asta:

Asta Thorboe er en dansk jazzsangerinde, som hovedsageligt bevæger sig inden for swingmusikkens gyldne æra fra 1920’erne  til 50erne. Med en autentisk lyd og et look, der følger med, vil hun tage os med en tur i tidsmaskinen og forkæle vores øregange med gamle danske klassikere fra revyer og film omkring krigstiden, som man ikke kan lade være med at synge med på og blive i godt humør af.

 

Program:

13.00 – 13.10: Velkommen! Præsentation.

13.10 – 14.00: Sang hvor forsangerne bestemmer sangene og synger for

14.00 – 14.30: Kaffepause med en overraskelse

14.30 – 15.15: Sang, hvor alle i salen kan foreslå sange

15.15 – 15.45: Sangerinde Asta Thorboe synger

15.45 – 16.00: Et par fælles afslutningssange og tak for i dag.