Veronica Mortensen teaterbygningen Trio 27 3 2026   Photo by Ida Wang 2

Veronica Mortensen Trio

Fredag 27. marts 2026 kl. 20.00
Forsalg: 175 kr.
Dørene åbner: 19.00
Unummererede siddepladser
KØB BILLET HER >

Veronica Mortensen Trio - på Teaterbygningen i Køge 27. marts 2026

Veronica Mortensen er aktuel med sit længe ventede album ‘Serenity', som byder på ny musik, skrevet af hende selv. Albummet er blevet mødt med 5-stjernede anmeldelser fra blandt andre GAFFA, som kalder hende “en af Danmarks absolut stærkeste jazzsangerinder”. Anmelderne roser desuden musikken som moden, balanceret og stilsikker, og et luksuriøst koncentrat af gode, selvkomponerede sange.

 

’Serenity' er en nøgtern refleksion over at finde fodfæste i livet, give slip på det vi ikke kan kontrollere, og acceptere livets uundgåelige forandringer. Teksterne kaster et kærligt, selvironisk blik på de valg vi træffer i en kompleks verden, mens titelnummeret indkapsler behovet for indre ro i en tid præget af støj og distraktioner.

 

Veronica Mortensens varme stemme og sjælfulde tilgang til nordisk jazz har vundet publikums hjerter. Med sin nærværende sceneoptræden og melodiøse kompositioner – altid i selskab med nogle af landets bedste jazzmusikere – har hun markeret sig som en af de mest interessante skikkelser på den danske jazzscene. Med sit sjette album bekræfter hun endnu en gang, at hun er en kunstner med integritet og noget på hjerte.

 

 

Se Veroniva Mortensen synge ‘Serenity' i Go' Morgen Danmark:

 

Video thumbnail